|
Aisha, Kap. 2: Takallam besch wesch
Hunden ventede på hver afsats. Enten af medfølelse med mig, eller for at tjekke om vi skulle højere op. Sækken med tørkost bar jeg på skulderen. Den var tung, men jeg glædede mig over at se hvor let det var for hunden at springe op ad trapperne. Min stribede skjorte klæbede til huden, da vi nærmede os 5. s...
Aisha, Kap. 2: Takallam besch wesch
|